Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14 for levering inden jul
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14 for levering inden jul - ellers besøg vores butikker
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

555 SOUL - En gammel legende genopstår

For at afklare formalia først som sidst, så lad os lige starte med navnet – 555 SOUL – udtales ”Triple Five Soul”. Måske kender du det ikke, men navnet har haft en stor betydning for streetwear-kulturen, som du kender den i dag. Læs videre for en kort introduktion til 555 SOUL i denne artikel.
555 SOUL
555 SOUL, stiftet af Camella Ehlke, så første gang dagens lys som en fysisk butik i Lower East Side i New York City i 1989. På det tidspunkt var Camella kun 19 år gammel, og hun var lige droppet ud af kunstskolen. Hun skulle jo foretage sig noget, og var vild med kreative processer og at konstruere, så derfor åbnede hun butikken i Ludlow Street. I butikken solgte hun tøj, blandt andet unikke styles syet i hånden og styles af restmetervarer, hvilket må siges at være meget forud for sin tid. Butikken blev hurtigt samlingssted for alle mulige kreative personer på tværs af brancher – alt lige fra designere, rappere, musikere, skatere og kunstnere havde deres gang i butikken.
555 SOUL
Miljøet og kulturen omkring 555 Soul i 1990’erne var fra en tid uden internet og uden mobiltelefoner, en mere upoleret, rå og på en anden måde kreativ verden, sådan var New York i 1990’erne, og lige præcis dét er en del af identiteten hos 555 SOUL. Camella lavede hoodies i patchwork, der hurtigt fangede en af datidens store rappere, Pos fra De La Soul’s, opmærksomhed. Også Jungle Brothers og A Tribe Called Quest nikkede anerkendende i retning af brandet. Camellas styles blev vist i anerkendte modemagasiner som Paper og japanske mode-turister med fingeren på pulsen fyldte i 90’erne kufferten med 555 SOUL, når de var på besøg i New York City.
555 SOUL
555 SOUL har været med fra starten af streetwear, og brandet har uden tvivl haft en kæmpestor betydning for streetwear-kulturen. Hvis man kigger på den periode brandet er fra og sammenholder det med de andre brands fra den tid, taler navnene sit eget tydelige sprog – Stüssy (1984), 555 SOUL (1989), BAPE (1993) og Supreme (1994).
555 SOUL

Forretningen voksede og efterhånden som tingene greb om sig, blev Camella og hendes brand mere og mere anerkendt og høstede større og større succes. I 1996 var 555 SOUL en ledende streetwear figur i New York, og der var foruden New York City også butikker i Los Angeles, i London og i Japan. Der kom nye økonomiske partnere til efterhånden, som virksomheden voksede. Partnerskaber, der ikke altid, var for det bedste. Med tiden følte Camella, at hun gav tab på sin kreativitet til fordel for økonomisk vinding, og efterhånden som det for hende handlede mere og mere om profit frem for den kreative proces, der jo i første omgang var hendes hjertebarn, kunne hun ikke længere se sig selv i det, og hun forlod derfor brandet i 2004. Efter mange år i dvale er 555 SOUL nu tilbage og i løbet af det sidste års tid, har stifteren Camella Ehlke i samarbejde med et lille, nyt team arbejdet på at genoplive brandet, og den første kollektion, med Camella ved roret siden 2004, så dagens lys i forbindelse med sæsonen forår/sommer 2023.

555 SOUL

Vi er stolte af at kunne byde 555 SOUL velkommen i qUINT fra efterår/vinter sæsonen 2023. Du kan finde brandet både i vores fysiske butikker og online på vores webshop.