Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14 for levering inden jul
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14 for levering inden jul - ellers besøg vores butikker
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Nyt brand: WOOD WOOD

Nyt brand: WOOD WOOD

Det danske brand med det engelskklingende navn har efterhånden nogle år på bagen. Brandet har udviklet sig fra at være en butik, der senere skulle lægge navn til brandet, der sidenhen skulle vise sig at blive en international eksportsucces til eksterne forhandlere verden over. I artiklen her får du en kort introduktion til Wood Wood. Et brand vi er stolte at kunne tilføje til vores sortiment i qUINT i løbet af efterår/vinter sæsonen 2023.

Wood Wood startede ikke som et selvstændigt tøjbrand, men startede derimod som en multibrandbutik i hjertet af København i 2002, stiftet af tre venner, hvoraf nu kun en af stifterne fortsat er en del af foretagendet. Forud for sin tid ønskede Karl-Oskar, der er uddannet inden for design fra Det Kongelige Danske Designakademi i København og Brian, der også er uddannet inden for design, at skabe en multibrandbutik, der ikke kun forhandlede tøj, men som havde fokus på livsstil. De var blandt de første herhjemme (hvis ikke i Europa) til at skabe et rum for displays af vinylfigurer, bøger, magasiner, sneakers (der dengang stadig var et forholdsvist nyt fænomen) og tøj sammen i ét og samme univers.

Nyt brand: WOOD WOOD

Rygtet siger, at navnet Wood Wood egentligt stammer fra en karakter ved navn ”Jimmy Two Times” fra filmen ”Goodfellas”. Jimmy bærer det særprægede kælenavn, fordi han ynder at sige ting to gange. I sin tid, da Brian og Karl-Oskar stod foran deres mere eller mindre færdige butik i Krystalgade (det lokale der sidenhen har huset Carhartt WIP’s flagshipstore i København), og snakkede om det navn, de fortsat manglede, foreslog den ene Wood. Den anden havde netop set ”Goodfellas” og sagde, ”hvad med Wood Wood?”, og sådan endte butikken, der senere skulle føde brandet af samme navn, med at hedde Wood Wood.

Nyt brand: WOOD WOOD

Selve brandet blev efter sigende til ved et tilfælde. Brian og Karl-Oskar havde købt en container fyldt med hvide t-shirts, som de ville sælge. De ønskede at speede processen op, og tænkte, at hvis de printede noget på dem, gik det måske stærkere. Det viste sig at være tilfældet og bum – Wood Wood var født.

Musik, kunst, graffiti og skateboardkultur har fra dag et været nogle af hjørnestenene i inspirationen bag kollektionerne. Wood Wood stiler efter et møde mellem undergrund og high-end, og man ser i hver kollektion tydelige referencer til sport, ungdoms- og undergrundskultur, kunst og musik. Wood Wood beskriver sig selv som et nysgerrigt brand, der i samarbejde med lokale og internationale kunstnere skaber produkter og oplevelser i både det fysiske og det digitale univers.

Nyt brand: WOOD WOOD

At Wood Wood med tiden er blevet et velrenommeret og anerkendt mærke både herhjemme og i udlandet, ses på de mange collabs, de har lavet. Man kan hurtigt summere det til 70+ samarbejder med alle mulige andre brands og brancher, heriblandt sneakergiganten Adidas, det britiske jakkeikon Barbour, Disney og det finske designkoryfæ Artek, blot for at nævne et par stykker.

Nyt brand: WOOD WOOD

Fra sæsonen efterår/vinter 2023 kan du finde Wood Wood på hylderne i udvalgte qUINT butikker og online på vores webshop. Alt lige fra bukser, en bomberjakke med print, en kraftig skjorte perfekt til sæsonen, en mønstret strik samt diverse t-shirts og accessories med mere, er alt sammen nøje udvalgt til dig af qUINT’s indkøbsteam.