BANKSY
Den kendte, ukendte kunstner
Mange har forsøgt at finde ud af, hvem Banksy i virkligheden er. Nogle peger på, at han skulle være en del af triphop-duoen Massive Attack, nogle mener at Banksy i virkeligheden er en kvinde. Dem der har gjort det mest ihærdige forsøg på at finde Banksy’s sande identitet, var en gruppe studerende, der i 2016 benyttede politiets metoder og teknikker i forbindelse med opsporing af seriemordere. Ved hjælp af teknikken fandt de frem til en mand ved navn Robin Gunningham. Mandens færden skulle eftersigende svare overens med placeringer af Banksy værker. Teorien er dog aldrig nogensinde blevet hverken be- eller afkræftet, fordi ingen har kunnet komme i kontakt med denne Gunningham.
Én ting man til gengæld ved, er at Banksy startede sin karriere i graffiti-miljøet i 1990’erne. Han har malet freehand graffiti siden starten af 1990’erne, og begyndte siden at bruge stencils i 2000. Stencils er premade skabeloner, man kan spraye ovenpå, som er hurtigere at påføre og har et helt unikt udtryk. Banksy udviklede hurtigt en distinkt stil indenfor brugen af stencils, som er det, han er mest kendt for i dag. Hans værker kommunikerer blandt andet samfundsrevsende og antiautoritære buskaber. Banksy har en række gengangere i sine motiver; hans budbringere er ofte politifolk, børn, aber og rotter.
At Banksy kan forblive ukendt er imponerende. I 2005 udstillede han selv nogle af sine værker på flere af verdens mest anerkendte kunstmuseer i både New York og London, herunder Metropolitan Museum of Art og Tate Britain. Man kan betvivle ægtheden i stuntet, og hvorvidt det er gjort i samarbejde med museerne, da sikkerheden sådanne steder gør det tæt på umuligt at skulle hænge bare ét værk op uden at blive opdaget.
Endnu et værk fra Banksy’s hånd i 2005 kunne findes på den palæstinensiske side af muren, der deler Vestbredden. Værket forestiller børn, der leger på den rå jord, mens der over dem er skabt et motiv af at man kigger igennem muren, gennem hullet ser man en paradisisk tropestrand. En kommentar til vernden om det veletablerede liv i Vesten kontra de krigshærgerede Palæstina.
Et af de største projekter Banksy har udført til dato, var den midlertidige forlystelsespark Dismaland i Weston-super-Mare i 2015. Forlystelsesparken fungerede som et stykke konceptuel kunst for hele familien, der skulle formidle budskabet om ulighed og kommende katastrofe, i Banksy’s egne ord – det lyder ikke just som temaet for den klassiske familieudflugt.
I 2017 lavede Banksy igen et stort projekt. Denne gang kastede han sig over et helt hotel i forbindelse med kunstprojektet the Walled Off Hotel. Hotellet var placeret i Bethlehem og lå direkte op ad barrieren mellem Palæstina og Israel. Hotellet ”solgte” sig selv på ”den værste udsigt du kan finde på noget hotel i hele verden”. Hotellet rummede værker af Banksy selv, men også værker af palæstinensiske kunstnere, et kontroversielt valg, når nu hotellet lå i Israel.
Anarkisten i det etablerede
Selvom Banksy tager afstand fra den etablerede del af kunstverdenen, ender mange af hans værker alligevel med at blive optaget som en del af netop den etablerede kunstscene.
Et stykke mur med et Banksy værk kan være mange penge værd. På den baggrund er der flere værker, der er blevet skåret ud og sat til salg. I november måned 2021 fandt en episode sted i den engelske kystby Lowestoft, Suffolk. Her havde Banksy lavet værket Sandcastle, som en del af serien Great British Spraycation, der bestod af en stribe værker med ferieinspirerede motiver i britiske kystbyer. Værket Sandcastle forestillede en lille pige med bøllehat, der byggede et sandslot, men i stedet for en lille rød skovl, havde hun et rødt brækjern i hånden. De lokale i byen så gerne at værket blev, fordi det tiltrak mange mennesker og dermed skabte omsætning i byen, men ejeren af bygningen, som væggen udgjorde en del af, valgte altså at skære værket ud for at sælge det hos et auktionshus i Californien – estimeret værdi 400.000 dollars.
Også i Danmark findes der et stykke mur med et Banksy værk – bare ikke i bybilledet. Den danske kunstsamler Peter Hvidberg har købt et stykke af en mur med et Banksy motiv, men ikke hvilket som helst stykke mur – et stykke af muren mellem Israel og Palæstina. Han har givet en formue for det, men regner med på et tidspunkt længe at tjene pengene hjem, og det skulle der vist være en ganske god chance for.
I 2018 blev værket Girl with Balloon fra 2006 sat på auktion. Værket forestiller en af Banksy’s mest kendte motiver, en lille pige, der mister sin ballon, malet på et lærred i stedet for på en væg. Kort efter at hammeren var faldet, og værket var solgt for 1,4 millioner dollars, udspillede en vanvittig scene sig. Værket kørte ned igennem den nederste del af rammen, hvori der var monteret en makulator. Da værket var kørt halvt igennem, stoppede det. Her stod auktionshuset Sotheby’s og køberen nu med et værk, der var halvt intakt og halvt i trævler. Efterfølgende proklamerede Banksy selv, at det nu var blevet til et nyt værk under titlen Love Is in the Bin. Værket med den nye titel blev igen sat på auktion i 2021, hvor det indbragte intet mindre end 25 millioner dollars, da hammeren faldt.
Men hvorfor gør han det, hvis det ikke er for at tjene penge? Banksy blev stillet spørgsmålet i et sjældent interview med New York magasinet Village Voice i 2013, i øvrigt efter han selv kontaktede dem. Han gav det noget kryptiske svar: ”Der er absolut ingen grund til at lave det her show. Jeg ved godt, at street art i stigende grad kan ses som marketingafdelingen til en kunstkarriere, så jeg ville lave kunst, uden at der var et prisskilt hæftet på. Der er ikke en udstilling på galleri, bog eller film. Det er meningsløst. Hvilket forhåbentligt betyder noget.” Konklusionen må være at Banksy’s motivation ene og alene ligger i budskabet i værkerne. Det er hans forsøg på at skubbe verden i en bedre retning og få folk til at indse og italesætte diverse problemstillinger fra ulighed til samfundsopbygning og klimakrise.
Hvis du vil vide mere om Banksy, kan det anbefales at læse en af hans bøger; Banging Your Head Against a Brick Wall, Existincilism eller Wall and Piece. Det kan også anbefales at se filmen Exit Through the Gift Shop, som Banksy instruerede i 2010. I filmen følger man Thierry Guetta, der har stærke meninger omkring kommercialiseringen af kunst – nogle mener, at manden måske i virkeligheden er Banksy.
Trods sine mange projekter og store omtale forbliver Banksy nok ved med at være verdens mest ukendte kendte.