Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14 for levering inden jul
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14 for levering inden jul - ellers besøg vores butikker
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Det kreative multitalent med sans for forretning

Efter udgivelse af flere succesalbums, arbejde med fotografi, modelarbejde og inputs i modeverdenen kaster han sig nu over et nyt projekt. Men hvem er han? Bliv klogere på det amerikanske, kreative multitalent Frank Ocean og ikke mindst hans nyeste kreative eventyr, smykkemærket Homer.
Frank Ocean

Hvem er Frank Ocean?

Franck Ocean er født den 28. oktober 1987 under navnet Christopher Edwin Breaux, men i 2010 skiftede han navn til Christopher Francis Ocean, for så i 2015 at skifte navn til Frank Ocean, som er det navn, vi kender ham under i dag. Han er født i Long Beach i Californien, men er vokset op i New Orleans. Frank flyttede dog tilbage til Californien, denne gang til Los Angeles, i slutningen af sine teenageår for at jagte drømmen om en karriere indenfor musikken, og succes det må man sige, at han fik.

Efter at have haft nogle lidt tilfældige småjobs, fik Frank mulighed for at skrive sange og samarbejde med producere. Mødet med den dengang rising star, Tyler The Creator, i 2009 resulterede i, at Frank blev medlem af hiphop-gruppen OddFuture eller ODFWGKTA (Odd Future Wolf Gang Kill Them All). Frank kørte dog fortsat også soloprojekter ved siden af. I 2011 udgav han således mixtapet nostalgia, ULTRA som en gratis download på sin Tumblr, og det skulle vise sig at være noget af en genistreg. Jay-Z og Kanye West hørte mixtapet og kontaktede Ocean for at få hans vokal på to af numrene på Watch the Throne-albummet. Stille og roligt. Hans gennembrud var for alvor skabt, og inden længe høstede han en Grammy for sit album channel ORANGE i 2013.
Foruden sin solokarriere har Frank kontinuerligt fortsat hvor han startede, og skrevet sange for andre artister. Han har blandt andre skrevet for ingen mindre end John Legend, Justin Bieber og Beyonce.

Frank Ocean
Til trods for sin store succes og en plads i rampelyset, beskrives Frank Ocean som en meget reserveret og privat person, der værner om sit personlige liv. Hans ses derfor ikke så ofte i medierne som andre store navne, ses i begrænset omgang på billeder og har nærmest ingen tilstedeværelse på de sociale medier.

En kreativ forretningsmand

Når en celebrity af Frank Oceans kaliber, der ellers holder sig for sig selv og ikke giver meget lyd fra sig, endelig siger noget, så bliver der spidset ører. Og spidset ører blev der i den grad i den kreative branche og i modeverdenen, da Frank Ocean udsendte en pressemeddelelse om sit nyeste projekt, smykkebrandet Homer, der blev lanceret den 6. august 2021.

Homers kollektion består af smykker i klassiske kategorier såsom armbånd, øreringe, ringe, halskæder med eller uden vedhæng og løse vedhæng. Og så rummer kollektionen også et væld af farvede silketørklæder samt et enkelt bæltespænde. Overordnet set er kollektionen delt i fire hovedgrupper: chains, H-crest, Plus og Sphere Legs. Smykkerne har karakter af en legesyg, tenderende til barnlig, æstetik, med små figurer af diverse afskygninger; sommerfugle, et Pokémon-lignende væsen, en kattemaske, en terning og en dukke. Alt sammen i metaller eller klare farver og besat med diamanter i mere eller mindre grad.

En diamant opstår normalt ved, at kul er under tryk i flere tusinde år, men det er ikke tilfældet for de diamanter, der bruges til smykkerne fra Homer. Diamanterne i smykkerne er kunstigt fremstillet af eksperter, der under kontrollerede forhold i laboratorier, kan imitere den naturlige proces og tilmed speede processen væsentligt op, men der er dog stadig tale om ægte diamanter. Processen starter med et lille ”diamantfrø”, en lille bitte del af en diamant svarende til 1/400 af en karat. Over en periode på fire uger lagres der så kul rundt omkring det lille ”diamantfrø”, det sættes under ekstremt højt tryk og udsættes for ekstremt høj varme. Herved smelter kullet under tryk og ”diamantfrøet” sammen, og kullet transformeres herved til diamant.
Herefter tilpasses og poleres diamanten, og stenen gennemgår en kvalitetskontrol for at sikre, at den lever op til Homers høje krav. At der stilles høje krav til kvaliteten, bekræftes i, at det ikke kun er internt i Homer selv, at man vurderer stenen. Når den først er godkendt her, ryger den til Det Internationale Ædelstens Institut for også at få en tommel op der.

Frank Ocean

Og nåh ja, det er for resten Frank Ocean selv, der ejer diamantfarmen.

Homer har en flagship store i New York City, der dog lige nu er midlertidigt lukket (fra den 10. januar 2022), under klargøringen til lanceringen af den næste kollektion ”When a dog comes to stay”.

Til trods for sin ret korte levetid, har Homer allerede lavet et ret massivt collab – for nyligt landede der et samarbejde mellem Homer og Prada.

Speaking of…

Og apropos Prada er det måske ikke helt tilfældigt, at det netop er det store modehus, Homer lander sit første samarbejde med. Der er et stærkt bånd imellem Frank Ocean og Prada. I forbindelse med materialet til modehusets Spring/Summer 2020 kampagne var Frank Ocean en af tre særligt udvalgte til at repræsentere brandet. Her fik han desuden selskab af skuespilleren Austin Butler og den danske filminstruktør Nicolas Winding Refn (manden bag Pusher-filmene og Drive) alle fotograferet af den legendariske fotograf David Sims.

Frank Ocean

Og nu vi er ved Met Gala, så lad os runde af med seneste happening i den forbindelse fra Frank Oceans side. Til galaen 2021 troppede Ocean op på den røde løber, naturligvis iklædt Prada, med en lille grøn robotdreng på armen. Drengens hud havde samme syregrønne farve som Oceans hår. Den lille robotdreng var med alt at dømme et reklamestunt for netop det nye smykkebrand Homer. Drengen havde en heldragt i samme mønster som silketørklæderne fra første kollektion. Frank Ocean selv bar naturligvis også en halskæde fra serien Sphere Legs fra Homer – eftersigende en halskæde til en anslået værdi af $1,9 mio., altså cirka 12.500.00 danske kroner.

Hvis du gerne selv vil have fingrene i nogle af Homer smykkerne skabt af Frank Ocean, er det faktisk muligt at få nogle af smykkerne til en fornuftig pris, men afhængigt af, hvad du forelsker dig i, skal du måske kigge lidt i retning af din opsparing eller en lottogevinst. Priserne for eksempelvis en halskæde uden vedhæng starter på omkring DKK 2.100,- og slutter på DKK 130.000,- . Du kan også flotte dig og gå helt Frank Ocean på den og smide DKK 4 mio. for et enkelt vedhæng, men så får du også diamanter for en samlet karat af 83,5 monteret på en base af solid 18 karat guld.

Frank Ocean

Men det er ikke kun som model, at Frank Ocean trækker i Prada. Til Met Gala i 2019 mødte han op på den røde løber iført sorte jakkesætsbukser, hvid skjorte, sort slips og en anorak. En anorak fra Prada, bevares, men dog stadig så speciel en kombination, at outfittet vakte stor opsigt. Flere sammenlignede ham med en dørmand eller en parkeringsvagt, men da først den værste buzz havde lagt sig, kunne kritikerne nok æde deres egne ord igen. På rekordtid blev Prada anorakken et af de mest efterspurgte stykker luksusbeklædning, der i øvrigt hurtigt blev udsolgt, og billederne af Ocean på den røde løber iført Prada anorak betragtes i dag som et Met Gala highlight.

På billederne fra Met Gala’en 2019 kan man også se, at Ocean står med et kamera i hånden, men det er ikke et hvilket som helst kamera. Frank Ocean var blevet udstyret med et creme-de-la-creme analogt kamera af mærket Contax, som modemagasinet Vogue havde hyret ham til at skyde billeder under Met Gala’en med, fordi fotografer ikke har adgang til selve middagen og festen.