Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14 for levering inden jul
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14 for levering inden jul - ellers besøg vores butikker
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Gorpcore, Fra byen til bjergsiden

Gorpcore

De fleste af os husker nok normcore-tendensen. Jeans, gerne Levis eller lignende look, strik, gerne rullekrave, måske en ternet skjorte, dad-cap og dad-shoes fik de fleste til at se gennemsnitlige ud med referencer til blandt andre Steve Jobs umiddelbart kedelige og uinspirerende garderobe. Kedelig eller ej, blev det ikke desto mindre en tendens, der bed sig fast, og i øvrigt en tendens vi fortsat ser herskende elementer fra – eksempelvis den ternede skjorte, dad-caps og især den klassiske dad-shoe fra både New Balance og Nike.
I nogle år efterhånden er en ny tendens kommet snigende, og nu har den for alvor gjort sit indtog, og man må sige, at den har bidt sig fast i både mode- og gadebilledet. Den nye tendens går under navnet gorpcore.

Se videoen her
Gorpcore

Men hvad er gorpcore?

Nogen vil måske beskrive det som campingtøj, andre vil beskrive det som outdoor og nogen tredje vil nærmere betegne det som praktisk påklædning. Det dækker alt sammen over tøj med funktion og et formål, men med det twist at det er brugt i modeøjemed og for looket fremfor i sin oprindelige praktiske funktion. Navnet ’gorpcore’ er en mystisk reference til en snack som mange outdoor entusiaster ynder at indtage på deres vandre- eller klatreture grundet det høje indhold af energi. Snacken er en nøddemix, som hedder ”Good Ol’ Raisins and Peanuts” – tager man forbogstaverne, får man ”G-O-R-P”.

Tendensen kan egentligt spores tilbage til 2017. Og hvorfor vælger vi så først at bringe en artikel nu? Jo, af den simple årsag, at tendensen fortsat er til stede, ja faktisk virker den nærmest til at have bidt sig så meget fast, at der opstår nye brands og produkter direkte til modeindustrien fremfor outdoorbrugen, ud fra den.

Det danske brand HALO er et eksempel på et brand, der tapper godt ind i gorpcore, mens klassikere som The North Face og Columbia har eksisteret i årtier og bare passer perfekt ind i tendensen. Det er altså mærker som disse, samt Patagonia, Arc’teryx, Salomon, Helly Hansen, Snow Peak, Teva, And Wander og 66North, der lever stort på tendensen.

Arc’Teryx er en stor favorit hos dem, der vil tappe ind i trenden og betale for det. Brandet er gentagne gange blevet spottet på blandt andre Frank Ocean, Travis Scott og Drake. Generelt har nogle store stilikoner været foregangsmænd for stilen. A$AP Rocky hoppede hurtigt med på trenden med dunjakke, fleecetrøjer og en praktisk bæltetaske over skulderen. I 2019 dukkede Frank Ocean op til Louis Vuittons modeshow i Paris iført orange dunjakke fra Mammutt, mønstret Arc’Teryx hue, jeans og støvler i hiker look.

Et sted tendensen også har vundet indpas og virker til at blive som mere end bare en tendens, er i skouniverset. Brandet Salomon og generelt trailsko har for alvor vundet indpas. Også hele den herskende tendens med såkaldte ”mules” tager sit udspring i outdoorfodtøj. Hvad end man er til Subu, The North Face, Teva, Birkenstocks allestedsnærværende model Boston eller Merrells hydro-moc, så stammer det oprindeligt fra en funktion i forbindelse med outdoor livet. The North Face tent-mule er oprindeligt lavet som sutsko til brug i teltene i basecamp på Mount Everest. Flere af Tevas sandaler er lavet til at kunne vandre i vand, og det samme er Merrells hydro-moc.

Gorpcore
Gorpcore

Urban Outdoor

…kunne have været et andet navn til tendensen. Tøjet med de mange funktioner bruges i gorpcore øjemed tit i omgivelser, der ikke nødvendigvis kræver så mange funktioner. En jakke lavet til at skærme mod vind og vejr på vej mod sidste basecamp på Mount Everest tager sig godt ud visuelt i et af bro-kvartererne i København, og her er nok den mest væsentlige funktion looket. Ikke desto mindre er det da rart med sikkerhed at kunne holde sig varm og tør.

Ganske paradoksalt er brandsene og produkterne med de iboende funktioner og tekniske kvaliteter populære i diverse fora og på adskillige instagram profiler som hikingpatrol, organiclab.zip og unknown spaces. Det er jo ganske ironisk, at produkter med en teknisk funktion og kvalitet lever i et virtuelt univers. Flere af siderne diskuterer konstruktivt aktiv brug af tøjet og dets funktioner, og tager afstand til brugen i modebilledet, mens andre sites hylder det urbane islæt og brugen af produkterne som fashion items og statement pieces. Hvis du selv vil opdatere din garderobe med elementer fra gorpcore, kan du gøre det med mindre accessories som huer, rygsække, bæltetasker, handsker og caps, men du kan også køre hårdt på med techpants, fleece og tekniske jakker.

Jordfarver som khaki, olivengrøn, army og brun er populære, ligesom mørkegrå, navy og selvfølgelig sort gør det godt. Er man helt hardcore, kører man de oprindelige outdoorfarver som pink, lilla, turkis, orange klar grøn og lignende (outdoorgrej har notorisk været farverigt, så man ikke blev væk, eller lettere kunne findes, hvis man skulle blive væk på en bjergside eller i vildnisset). En ting er sikker – gorpcore ser super fedt ud, og så er det en fed tendens, fordi tøjet også har praktiske funktioner, så du holder dig tør og varm. Hos qUINT kan du shoppe løs og få styr på din opdatering af din gorpcore garderobe i styles fra blandt andre The Norh Face, HALO og Columbia.

Gorpcore

Get the look
<
>

Se videoen her