Adidas Forum 84
Måske har du allerede set en af de første par på gaden og tænkt ”den er dope, den må jeg eje”, eller måske er Adidas Forum og historien om Adidas basketstøvle fra 1984 et nyt bekendtskab for dig. Lige meget hvad kommer du ikke til at undgå den denne sæson. Så hvis du ikke allerede kender den, kommer du uden tvivl til det. Forum er Adidas nye store satsning. Inden vi kaster os ud i historien om Forum, så lad os ganske kort ridse historien om den tyskfødte sportsgigant Adidas op.
Fra brødre i fælles firma til konkurrenter
Vi tør gætte på, at du måske allerede har et eller flere Adidas-produkter derhjemme. Adidas er af tysk oprindelse, og det er den største sportstøjsproducent i Europa. På verdensplan overgås de kun af Nike.
Virksomheden blev grundlagt af tyske Adolf Dassler, mens han stadig boede hjemme hos sin mor. I 1924 valgte hans storebror Rudolf at blive en del af foretagendet, men dengang kaldte de det ikke for Adidas. I stedet startede de brandet Gebrüder Dassler Schuhfabrik. Hvis du kan lidt tysk, har du sikkert allerede gættet, at det kan oversættes til brødrene Dasslers’ skofabrik.
Adidas har en lang og spændende historie, men det mest skelsættende skete i 1949, da brødrene gik hver til sit. Adolf og Rudolf kunne ikke blive enige om at styre slagets gang, og det førte til at Adolf skabte Adidas. Det førte også til at Rudolf senere skabte Puma, som du sikkert også kender til. De to brødre gik ganske enkelt fra at være partnere i fælles virksomhed til direkte konkurrenter.
Adidas er i dag kendt for sine tre striber, men den idé kom ikke fra Adolf Dassler. Det tyske sportsbrand købte den branding fra det finske sportsforetagende Karhu Sports tilbage i 1952. Karhu laver i øvrigt fortsat sneakers i dag. Karhu er et finsk sneaker brand med en bjørn som logo, og ordet Karhu betyder på finsk ”bjørn”.
I sin tid betalte Adolf Dassler et beløb svarende til omkring DKK 12.000,- og to flasker whiskey. Det må siges at have været en glimrende investering, da Dassler begyndte at beskrive Adidas som ”The Three Stripes Brand” set i forhold til, hvad logoet og brandværdien udgør i dag.
Fokus på Forum
Adidas Forum så første gang dagens lys i 1984, og den kan vel groft sagt betragtes som Adidas svar på Nike Jordan. Forum blev skabt som en basketstøvle og var revolutionerende i sit udseende og sin funktion for sin tid. Den oprindelig støvle er med højt skaft og designet med en hvid grundtone med blå detaljer. Skoen er fremstillet i læder, og støvlen har en velcrostrop til at stramme om anklen, skabt til at skabe optimal støtte for anklen i hurtige vendinger og afsæt til hopskud og dunks på basketbanen.
Som med så mange andre af Adidas sko, blev Forum hurtigt adopteret af kulturlivet i både mode- og musikverdenen, hvormed den har opnået klassikerstatus på samme måde som eksempelvis Campus, Superstar og Stan Smith.
Forum findes både i en høj og i en lav udgave. Fra efteråret 2021 kan du finde Adidas Forum Hi i hvid og blå som er OG udgaven fra 1984, samt Adidas Forum Low i en monochrome, triple white udgave på både webshoppen og i din qUINT butik.