Modetøj som giver et smil på læben
Chinatown Market er et up-and-coming brand i modebilledet, som udstråler New York med deres legesyge og flabede streetwear. Chinatown Market blev grundlagt af Micheal Cherman, der er opvokset i New York. Hans design er inspireret af lokalområdet, Canal Street, som er en legendarisk gade, der flyder med falske Rolex-ure og designertasker. Den grådighed og kopiindustri, der kendetegner dette område af New York, har derfor sat tydelige præg på Chermans designs. Chinatown Market skiller sig særligt ud i gadebilledet, fordi de ikke tager mode for seriøst. Et af deres særlige kendetegn er derfor også den karakteristiske gule smiley, som dekorerer en stor del af Chinatown Makets styles.
Det gik fra at være en joke til en stor succes
Brandets store succes har rod i Michael Chermans interesse i mode og grafiske prints helt fra barnsben. Han startede med at grundlægge firmaet, ICNY. Han grundlagde virksomheden for at sikre, at cyklister bliver set i trafikken, efter han selv havde været ved at blive kørt ned flere gange. Det gav ham modet til blot at springe ud i det og tro på egne evner. Det resulterede i, at han skabte endnu et brand, Chinatown Markets.
Eventyret startede ud som en joke, hvor Cherman kunne få lov til at udtrykke sig gennem flabede prints. Sidenhen er Chinatown Markets vokset, og måske er det netop denne flabede tilgang, der har sikret deres popularitet i branchen. Populariteten skyldes, at deres trykte grafik garanterer, at brandet skiller sig ud fra mængden og udtrykker en unik og legesyg identitet.