Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Historien om The North Face – en simpel tanke, der blev til milliardvirksomhed

The North face video

Fra en enkelt butik til en voksende kollektion

The North Face er stiftet i 1966 i San Francisco af vennerne Douglas Tompkins og Dick Klopp. De to venner var ivrige hikere, og de startede i 1966 en butik sammen, hvor de solgte outdoor udstyr. Butikken bar samme navn, som det der senere skulle blive en af verdens førende outdoor tøj- og udstyrsproducenter. Op igennem 1960’erne sponsorerede de adskillige ekspeditioner til dengang endnu u-opdagede og uberørte egne af planeten Jorden. The North Face sponsorerer fortsat ekspeditioner til fjerne egne i hele verden, og firmaets mantra har fra start været ”Never Stop Exploring”.

Se hele vores udvalg fra The North Face her.

To år efter de to venner åbnede butikken, begyndte de i 1968 at producere og distribuere udstyr og tøj, der havde fokus på bjergbestigning. Ironisk nok er brandet, der med tiden endte med at være synonymt med bjergsport, startet på en strand i Californien. De to venner syntes ikke, at der på daværende tidspunkt var et tilstrækkeligt udvalg af kvalitetsprodukter på markedet, så de gik selv i gang med at udvikle, designe og teste udstyr og tøj.

I 1980’erne kom der et extreme skiing program til i produktporteføljen. Sidst i 1980erne var The North Face de eneste på det amerikanske marked, der tilbød en kollektion af high-performance artikler som overtøj, skitøj, soveposer, tasker og telte til outdoor entusiaster og ekstremsportsatleter.

Årene gik og forretningen udviklede sig. I 1990’erne gik The North Face ind i sportswear markedet med den kollektion, de kaldte Tekware. Kollektionen bestod af æstetiske funktionsprodukter henvendt til klatrere, backpackers, hikers, trailrunners og outdoor entusiaster. Det var også i 1990’erne, at man for første gang så det ikoniske The North Face logo dukke op til ekstremsportsbegivenheder som eksempelvis ultraløb (overordnet betegnelse for løb der eksempelvis foregår over sammenhængende 24 timer, består af en distance på minimum 100 km, foregår i en ørken eller lignende – af og til alle tre i ét løb) og trail runs i bjergene.

Navnet og referencerne

Selve navnet ”The North Face” stammer fra klatring. The North Face referer til den nordlige side af et bjerg. Nordsiden af et bjerg er altid bjergbestigere og klatreres største udfordring på grund af den måde, vind og vejr har effekt på siden i den nordlige verdensretning. Med henblik på denne reference i navnet, forsøger The North Face at være et brand, der også ønsker at kommunikere, at mennesket og dets mindset kan presses til det yderste for at opnå større succes og overvinde, hvad der end måtte opstå af forhindringer. Samtidig forsøger The North Face at opfordre til at fokusere på rejsen til målet – og at deres produkter kan bruges som middel til at nå det, fremfor udelukkende at fokusere på målet.

Det er ikke kun selve brandet, der bærer navn med reference til bjergbestigning og outdoorliv. Mange af The North Face produkterne bærer navn efter de steder, de er testet. Eksempelvis er den ikoniske dunjakke, Nuptse jakken, opkaldt efter et bjergpas vest for Mount Everest i Himalaya bjergene i Nepal. Under sloganet ”light is right” testede bjergbestigere i 1992 en dunjakke i området igennem 55 dage. Jakken viste sig at være et stykke sublimt overtøj, fordi den var varm, praktisk og let. Jakken fik navnet ”Nuptse”, fordi det er det tibetanske ord for den vestlige bjergspids. Altså bjergets geografiske placering i forhold til legenden Everest.

Se hele vores udvalg fra The North face her.

Innovation og værdisæt

I sin søgen på at revolutionere industrien og udvikle bedre outdoor produkter, har The North Face udviklet Thermoball og Fuseform. Thermoball imiterer dun og har samme effekt, men er kunstigt fremstillet, mens Fuseform har løftet produktionsmetoden af produkter med tekniske kvaliteter til næste niveau.

The North Face arbejder ud fra fire kerneværdier; ”premier”, ”authentic”, ”technical” og “innovative”. Med “premier” søger de at supplere markedet med de bedst mulige produkter på tværs af udvalgte produktkategorier. Med ”authentic” søger de at levere pålidelige produkter, der er gennemtestet af atleter, der er afhængige af dem i deres sport. I ”technical” og ”innovative” ligger det, at de ønsker at være up to date og være med til, med en innovativ tilgang, at forbedre fremstillingsteknologien for at opnå endnu bedre produkter, og derved kunne hjælpe atleter til på bedre vis at nå deres mål.

Fra jakken på bjergsiden til samarbejdet med Supreme

The North Face rammer bredt i forbrugergrupper på grund af de diverse produkter i deres produktportefølje – både æstetisk og funktionelt. På den måde vil man kunne finde både en familiefar, en ekstremsportsudøver og et hypebeast med passion for streetwear gå i The North Face.

Sidstnævnte, hypebeastet, ses med stor tydelighed i de evigt udsolgte collabs med den hæderkronede streetwear gigant Supreme. The North Face og Supreme lavede deres første samarbejde i 2007, og efterfølgende har der været et hvert år, på nær i 2009. Alt lige fra reelle streetwear options som jakker, bukser, tees og caps alle med The North Face look og funktion er nu mange år i streg blevet kørt igennem Supremes æstetiserings- og hypemaskine. Desuden rummer collabet i Supreme’s ånd også altid sjove og skæve accessories som eksempelvis soveposer, telte og liggeunderlag.

I dag ejes The North Face af VF Group, der også ejer en række andre outdoor og sportsbrands herunder Napapiji, EastPak og Jan Sport, men identiteten og kvaliteten af The North Face er forblevet den samme som med den ånd brandet og produkterne, i sin tid blev skabt med.

The North Face motto er ”Never Stop Exploring”, og måske du på deres opfordring burde gå på opdagelse og finde dine yndlings The North Face produkter i din qUINT butik eller på vores webshop?