WHY? // Jack - Coffee

Jeg startede med at sælge kaffe på Kongens Nytorv meget tidligt om morgen tilbage i 2008, for et lille firma de hed Kaffekværnen, og det var der min rigtige passion for kaffe startede. Efterfølgende ville jeg gerne have mit eget sted, det har altid ligget til familien at være selvstændig.
Jeg ledte efter noget der mindede om Atrium i Milano, hvor man kommer ind i et galleri, og så er der en kaffebar. Min bror har altid kaldt mig Jacks, så navnet lå lige til højrebenet. Det jeg sætter allermest pris på ved mit job er menneskene. Folk der kommer forbi om morgen eller eftermiddagen, og fortæller om dagen. De små samtaler med forskellige mennesker er helt sikkert den største gode ved mit job.
“Kaffe binder folk sammen.”